På en 8 dages bilferie kan I rigtig nyde den enestående natur på Færøerne. Afstandene er ikke store og det er nemt at køre på de gode veje. De fleste af øerne er forbundet med enten broer eller tunneller. Det afvekslende vejr er en oplevelse for sig. Det ene øjeblik skinner solen, det andet kan det regne eller været diset. Det er med til at gøre oplevelsen af naturen endnu større.
Lad os gøre arbejdet. Vi bestiller fly, bil og indkvartering. Du får en udførlig rutebeskrivelse på dansk og så er du dækket af Rejsegarantifonden når du bestiller din rejse hos os.
North Travel tilbyder mange spændende udflugter og aktiviteter på Færøerne som du kan komme på undervejs på din kør selv ferie.
Du kan bestille udflugter hos os, så er du sikker på at komme med på den udflugt du ønsker.
Få et gratis og uforpligtende tilbud hvis I er 3, 5 eller flere der rejser sammen. Send os en mail på info@northtravel.dk eller på kontaktform.
Bestil med ro i sindet. Hos os får du dine penge tilbage, hvis Udenrigsministeriets fraråder rejsen 14 dage før og op til rejsen.
Professionel og venlig betjening.
Her kan du se billeder af nogle seværdigheder du kommer til på denne dejlige kør selv ferie.
8 dage / 7 nætter
Indkvartering:
3 nætter på Hotel Klaksvik
1 nat på Hotel Runavik
3 nætter på Hotel Føroyar sea view
Bemærk:
Rækkefølge fra nævnte program kan variere. Det er også muligt at vælge nogle af vores andre hoteller i Thorshavn.
Priserne på flybilletter varierer efter udbud og efterspørgsel. Der kan også være forskel på flybilletter fra Kastrup, Billund og Aalborg. Vores priser er kalkuleret ud fra billigst mulige flybillet og er derfor fra pris.
Bestil i god tid, så er der større mulighed for at du kan få den billigste flybillet.
Læs nærmere om flybilletter her.
Pris pr person v/2 personer i dobbeltværelse med eget bad og toilet
Ved leje af en Ford Fiesta el. lign.
Kr. 10.280
Pris pr person v/4 personer i to dobbeltværelser
Ved leje af en Ford Focus STW el. lign
Kr. 9.460
Pris pr person v/2 personer i dobbeltværelse med eget bad og toilet
Ved leje af en Kia Picanto el. lign.
Kr. 11.520
Ved leje af en Ford Fiesta el. lign.
Kr. 11.680
Pris pr person v/4 personer i to dobbeltværelser
Ved leje af en Ford Focus STW el. lign
Kr. 10.585
Ved leje af en Mazda CX-5 el. lign
Kr. 10.695
Dag 1
Ved ankomst til Vagar lufthavn skal I henvende jer i ekspeditionen i lufthavnsbygningen. Her får I bilen udleveret. Kør en tur til Gásadalur. Undervejs er der udsigt til de særprægede Tindhólmar, Gáshólmur og Drangarnir. Det er her I finder udsigten til vandfaldet Múlafossur og Gásadalur. Kør tilbage forbi lufthavnen. Kør til Tjørnuvík, hvorfra man har en flot udsigt til de særprægede, fritstående klippeformationer Risin og Kellingin. På vej til Tjørnuvík kommer I forbi Færøernes højeste vandfald, Fossá. Vejen til Saksun starter ved den lille bygd Hvalvik. l Saksun finder I den fredede Kongsbondegård, Dúvugarðar. Den er fra 1600-tallet. I dag er den omdannet til museum. Klaksvik er Færøernes næststørste by med 5.090 indbyggere og Færøernes vigtigste fiskerihavn. Christianskirken i Klaksvík er et besøg værd. Alterbilledet, er en fresko, som oprindelig blev malet i 1901 på væggen i Viborg Domkirke.
Dag 2
Tag med færgen fra Klaksvik til Kalsoy og kør til Trøllanes. Her er kiosken åben, når der er kunder. En vandretur over fjeldet til det smukke fyr ved Kallur, hvorfra der er en flot udsigt, tager ca. 45 min hver vej. Besøg også Mikladalur, hvor I finder den imponerende bronzestatue af Sælkvinden. Kør til Vidareidi. Præstegården i Vidareidi er en af Færøernes smukkeste. Her boede engang en præstefrue ved navn Beinta. Hun har lagt skikkelse til hovedpersonen i romanen ”Barbara”, som blev filmatiseret i 1997.
Dag 3
Gjógv er kendt for en storslået natur. En dyb kløft danner en smuk, naturlig havn. Omgivelserne er meget idylliske. De ældste huse er bygget langs elven, som løber ned gennem bygden. Gå en tur op til kanten af fuglefjeldet, hvor du kan se masser af søpapegøjer om sommeren. Sæt dig på ”Mary’s bænk” og nyd den smukke udsigt til øen Kalsoy. Besøg den smukke bygd Fuglafjørður. Der er en hyggelig café og en lille souvenirbutik som hedder Fjord.
Dag 4
Fra Klaksvik går turen tilbage til Eysturoy. Kør til Gøta og besøg det lille egnsmuseum, Blásastova. Fortsæt til Runavik. Den idylliske sø, Toftavatn ligger i gåafstand fra hotellet. Landskabet her er meget anderledes end det øvrige Færøerne. Det er ret fladt og en vandretur rundt om Toftavatn kan klares på to timer. Her er et rigt fugleliv. I den lille bygd Toftir er der et spinderi og butik med færøsk uldgarn og strikvarer, Navia. Der er en stor fiskerihavn og et stadion, hvor der spilles landskampe i fodbold. Fra bygden Nes er der en god udsigt til Thorshavn og Nolsoy. Lokalmuseet i Nes består af fire huse fra det 19. århundrede. Lige før Anden Verdenskrig sluttede placerede Royal Navy en kanonstilling og en bunker i Nes. Dem kan man stadigvæk se.
Dag 5
Tag Eysturoyartunnilin til Thorshavn. Det er en oplevelse at køre igennem denne tunnel. Midt i den er der en rundkørsel, som er udsmykket af den færøske kunstner Tróndur Patursson. Thorshavn er Færøernes hovedstad. Gå en tur i den gamle bydel Tinganes med de maleriske og velbevarede træhuse. På en høj ved havnen ligger Skansin, en historisk fæstning som er fredet. Tinganes deler havnen i to dele. På den ene side ligger Eystaravág og på den anden side ligger Vestaravág. Ved Vestravág ligger der flere dejlige caféer. Kig ind i den charmerende og prisbelønnede boghandel.
Dag 6
Fra Vestmanna kan I komme på en sejltur til de majestætiske Vestmanna Fuglefjelde, hvor I kommer tæt på lodrette klippevægge og ind i dybe grotter. På vejen kommer I forbi Kvívík, hvor I kan se levn af langhuse fra vikingetiden. Lige udenfor Torshavn ligger øen Nolsoy. Man kan komme med en færge derud. Overfarten tager kun 20 minutter og der er flere afgange hver dag.
Dag 7
Kør til Kirkjubøur, det historiske og kulturelle center med den maleriske Kongsgård. Her finder I også Olavskirken og den ufuldendte Magnuskatedral. Kør en tur til Sandoy, som nu er forbundet til Streymoy med den undersøiske tunnel, Sandoyartunnelen. Kør til den lille bygd Sandur, hvor der er en gammel færøsk kirke og et lokalmuseum. I Skálavík er der restaurant og en lille café, Caféin á Mølini.
Dag 8
Hjemrejse. Mødetid i lufthavnen er senest én time før forventet flyafgang.
Bemærk: Rækkefølge fra nævnte program kan variere.
Få et uforpligtende og gratis tilbud på en kør selv ferie på Færøerne.
Hvis du vil se alle vores udbud af rejser til Færøerne kan du gå ind her.
Kirsten
Kenneth
Hanne
Georg og Vibeke
Sankt Olavs Alle 34
2630 Taastrup
E-mail: info@northtravel.dk
Tlf. +45 2489 2113
Åbningstider:
man 12:00 – 17:00,
tir – fre 10:00 – 16:00
(Venligst book møde på forhånd)
Cookie | Varighed | Beskrivelse |
---|---|---|
grandtour_recently_view_tours | 2 days | This cookie is intended to store information of recently viewed tours. This functionality is however not implemented on the homepage, but supported by the Wordpress theme. This cookie can be left inactive without any impact on the homepage. |
northtravel_recently_view_excursions | 2 days | This cookie is intended to store information of recently viewed excursions. This functionality is however not implemented on the homepage, but supported by the Wordpress theme. This cookie can be left inactive without any impact on the homepage. |