FAQ er forkortelse for “frequently asked questions” som på dansk betyder ofte stillede spørgsmål.
Som rejsebureau får vi ofte de samme spørgsmål. Vi er glade for at få spørgsmål og svarer med glæde på alle henvendelser.
Husk, der findes ikke dumme spørgsmål! Vi gør vores allerbedste til at svare på store som små spørgsmål.
Her kan du se nogle af de mest almindelige spørgsmål og svar.
De fleste vælger at rejse til Island om sommeren. Det er dog muligt at rejse dertil hele året. Det afhænger af hvad man ønsker at opleve. Om vinteren kan man opleve nordlys. Det kan man ikke om sommeren.
Fra august til april kan du opleve nordlys i Island. Se vores nordlysudflugter.
Det er muligt at komme på hvalsafari hele året i Island. Det er dog bedst fra maj – august. Húsavík i Nordisland er det bedste sted at tage på hvalsafari. Hvis du vil se spækhuggere er det bedst fra Ólafsvík. Du kan bestille hvalsafari hos North Travel.
Der er mange aktive vulkaner i Island. Der er ca. 130 af dem. Det er dog kun en lille del af dem, der har været i udbrud i vores tid. Det hører til sjældenhederne at der er vulkanudbrud og meget sjældent er det farligt for mennesker. I 2010 var der udbrud i gletsjervulkanen Eyjafjallajökull med en frygtingydende askesky, som lammede flytrafikken i flere dage. Den 19. marts 2021 startede et vulkanudbrud på Reykjaneshalvøen. Udbruddet er i en spalteåbning i Geldingadalir. Derfor vil der denne gang ikke komme en askesky og flytrafikken bliver ikke forstyrret. Eksperter mener at det kan blive et langvarigt udbrud.
Fra midt i maj til slutningen af august kan man opleve den søde lille søpapegøje rundt i hele Island. Søpapgøjer kaldes også for lunde. De bor i fuglefjelde hvor de holder til hele sommeren. Nogle af de bedste steder er Látrabjarg på Vestfjordene og Hafnarhólmi i Borgarfjörður Eystri. Om vinteren holder de til ude på havet. Der findes flere bådture hvor du kan opleve søpapegøjer. Se vores udflugter med hvalsafari og søpapegøjer.
Prisen på brændstof til biler ligger på nogenlunde samme niveau som i Danmark og ofte lidt under vores priser. Nogle af de største udbydere er N1, Olis, ÓB, Atlantsolía og Orkan. Orkan er som regel den billigste. North Travel samarbejder med Europcar/Bílaleiga Akureyrar.
Når du henter udlejningsbilen følger der et rabatkort med til N1, som har tankstationer overalt i Island.
Det er nemt at betale med kreditkort de fleste steder i Island. Den islandske møntfod hedder kroner ISK. Det er muligt at veksle til kontanter i lufthavnen i Keflavik, hvis du vil have lidt håndører.
Vi flyver med Icelandair. Du må medbringe et stykke 23 kg indchecket bagage samt 10 kg håndbagage.
For danske statsborgere gælder, at det ikke er nødvendigt at medbringe pas når rejsen går til Island. Du skal dog medbringe billedlegitimation og der er pas jo velegnet. Kørekort kan også bruges. Er du ikke dansk statsborger skal du undersøger hvilke regler gælder for dig. Det er dit eget ansvar at sørge for, at du har de korrekte rejsedokumenter, når du møder i lufthavnen.
Island har Greenwich middeltid (GMT) hele året og ændrer ikke til sommertid. Om vinteren er der 1 times forskel på Danmark og Island. Om sommeren er der to timers forskel.
Som udenlandsk statsborger kan du få refunderet momsen på mange varer du køber i Island. Købsprisen skal dog være mindst ISK 6.000 (inkl. moms) pr. køb. Alle varer (undtagen uldvarer) skal forevises tolderne inden indcheckning. I Keflavík lufthavn gælder dette kun tax-free fakturaer, hvor tilbagebetalingsbeløbet overstiger ISK 5.000. På alle andre fakturaer fås momsen refunderet kontant i Landsbanki Íslands filial i afgangshallen.
Internet er tilgængeligt på alle hoteller og de fleste guesthouse. Der findes tre GSM-mobiloperatører i Island. Sammen dækker de det meste af Island. Forudbetalte islandske taletidskort kan fås i udvalgte butikker og de fleste tankstationer i hele Island. Landekoden for Island er 00354. Nødtelefonnummeret i hele Island er 112.
Det hænder at en udflugt må aflyses. Det kan være pga vejret eller en pludselig og uforudset hændelse. Hvis det uheldigvis sker, får du tilbudt en tur på et andet tidspunkt eller du får dine penge retur.
Der er mange gode restauranter med priser som her i Danmark. Fast food er populært og i Reykjavik er der kommet en del Street food steder. På islandsk hedder det “mathöll”. Prisen på mad i supermarked er lidt højere en hos os.
I Island har man 220 volt som i Danmark og stikkontakterne er magen til vores.
Fra pris betyder at det er muligt at få den på vores hjemmeside annoncerede pris, såfremt der er ledige pladser på den flypris vi har kalkuleret med. D.v.s. den billigst mulige flybillet. Hvis prisen på fly er højere ved bestilling, vil der forekomme et tillæg som giver en højere pris på pakkerejsen.
Nej, det er ikke tilladt at tage en hund med på ferie i Island.
Sankt Olavs Alle 34
2630 Taastrup
E-mail: info@northtravel.dk
Tlf. +45 2489 2113
Åbningstider:
man 12:00 – 17:00,
tir – fre 10:00 – 16:00
(Venligst book møde på forhånd)
Cookie | Varighed | Beskrivelse |
---|---|---|
grandtour_recently_view_tours | 2 days | This cookie is intended to store information of recently viewed tours. This functionality is however not implemented on the homepage, but supported by the Wordpress theme. This cookie can be left inactive without any impact on the homepage. |
northtravel_recently_view_excursions | 2 days | This cookie is intended to store information of recently viewed excursions. This functionality is however not implemented on the homepage, but supported by the Wordpress theme. This cookie can be left inactive without any impact on the homepage. |