Vi blev glædelig overrasket
"Hej Anne
Vi var heldige at det ikke var tåget og det kun regnede 2 dage, men ikke så meget så vi ikke kunne køre på tur.
Vi blev glædelig overrasket over den bil der stod til os, her var god plads til 5 voksne mennesker.
Det var også en lækker lejlighed, bedre end vi havde forventet. Her var alt hvad vi skulle bruge og lejligheden var ren og det duftede af rengøringsmiddel.
Der er en smuk udsigt og vi sejlede over til Nolsoy og gik en tur.
Jeg gik ned til byen, det tog ca. 45 min. en dejlig gåtur gennem et grønt område, ned til stadion og videre ned gennem parken til havnen.
Vi sejlede også til Sandoy og Kalsoy. I Vestmanna var vi ude at sejle, men kunne ikke komme ud til fuglefjeldet pga. for meget vind. Vi gik en tur i Saksun. Her var lavvande og vi gik på bunden af fjorden, det var en særlig oplevelse.
Jeg spiller Bridge og fortalte om vores rejse. Jeg ved at Gertrud og Gert fra Malling har købt rejse ved jer og der er flere, som gerne vil derop, så jeg har taget brochurer med hjem til inspiration, og henviser til jer.
mvh"
Det vores kunder siger om vores kør selv ferier til Færøerne
2018-11-21T13:52:04+01:00
Hanne
https://www.northtravel.dk/testimonials/vi-blev-glaedelig-overrasket/