Oplev alt det bedste af Island på denne vidunderlige og meget populære rundrejse med bus og guide. Bjerge som syner blå i det fjerne, blændende hvide gletsjere, mos klædte lavamarker og en sort kyst. Du oplever brusende floder, boblende varme ler kilder, imponerende vandfald og søen Mývatn, med et varieret fugleliv. Vi besøger flere nationalparker og Den Gyldne Cirkel. Der vil være mulighed for at komme på hvalsafari i Akureyri og Reykjavík. Overnatning på gode hoteller i værelse med eget bad og toilet.
Deltagerantal pr afgang 20 – 30 personer.
Bemærk venligst at prisen er eksklusive flybillet. Vi skaffer de billigst mulige flybilletter til dig.
Når du bestiller en pakkerejse inkl. fly, er du dækket af Rejsegarantifonden som vi naturligvis er medlem af.
Afrejse med fly fra København 2024
Maj 26.
Juni 2.*, 9.*, 16*. og 30.
Juli 7.*, 14. og 28.***
August 11.*** og 25.
Datoer mærket med * er desværre udsolgt.
***NY PRIS den 28. juli og 11. august.
Dobbeltværelse kr. 11.500 pr person
Enkeltværelses tillæg kr. 5.200
Mulighed for tilkøb som du kan bestille hjemmefra
Pris pr pers:
Enkeltværelses tillæg kr. 6.200
Hotellerne kan variere fra tur til tur, men det vil altid være et lignende hotel.
Ankomst til Keflavik. Mulighed for en tur i den berømte Blue Lagoon på vej til Reykjavik. Den første dag er på egen hånd, hvor du har tid til at gå på opdagelse i Islands lille, hyggelige hovedstad, Reykjavik. Overnatning på Hotel Klettur el.lign. i Reykjavik.
Vores guide møder gruppen på hotellet torsdag morgen ca. kl. 08:45. Vi kører mod nord via en tunnel under fjorden Hvalfjörður til Borgarnes og videre derfra til Skagafjörður, som også kaldes ”hestenes dal”. Turen videre til Akureyri går gennem den smukke Öxnadalur, med udsigt til en bjergkæde med forrevne bjergtinder. Akureyri er Nordislands hovedstad. Her er der mulighed for at komme på hvalsafari om aftenen. Overnatning på hotel i Akureyri
Efter en dejlig morgenmad på hotellet, kører vi til søen Mývatn. Undervejs stopper vi ved det gudesmukke vandfald, Goðafoss. Søen Mývatn er lavvandet og har et varieret fugleliv. Her kan du opleve islom, strømand, islandsk hvinand og mange flere fuglearter. Området ved Mývatn er et aktivt geotermisk område, som byder på pseudokratere ved Skútustaðir og et lavalandskab med sjove og spændende lavaformationer i ”Dimmuborgir”. Ved Námaskarð skal vi opleve boblende blyfarvede lerkilder i et farverigt område med gule og brunlige svovlpartier. Herfra går turen videre til Europas mægtigste vandfald, Dettifoss. Vi kører over højsletten Möðrudalsöræfi til Østislands største by, Egilsstaðir. Overnatning på Lake Hotel.
I dag fortsætter turen langs Østfjordenes smukke men også dramatiske kystlinje til fiskerbyen Höfn. Vi kører langs smalle fjorde, mellem høje bjerge med majestætiske og forrevne bjergtoppe. Mange betagende vandfald falder i kaskader ned ad de stejle bjergsider og små floder løber ud i havet for enden af fjordene. Kort inden vi kommer til byen Höfn kan du nyde udsigten til et af Islands mest fotograferede bjerg, Vestrahorn. Höfn er kendt for sine skønne hummerrestauranter, som vi kan anbefale på det varmeste. Overnatning på Hotel Edda Höfn.
Vi er nu nået til Europas største gletsjer, Vatnajökull. Gletsjerlagunen Jökulsárlón, er en af de største turistattraktioner i Island. Breiðamerkurjökull kælver i den store lagune, hvor kæmpe isbjerge flyder rundt og ender i havet, ved det der kaldes „Diamantkysten“. Herfra går turen videre til Nationalparken Skaftafell, hvor vi har udsigt til Islands højeste tinde, Hvannadalshnjúkur, som er 2110 m høj. Vi fortsætter over lavamarken Eldhraun og den sorte sandørken Mýdalssandur. Vi passerer byen Vík i Mýrdalur. Vi besøger det billedskønne vandfald Skógafoss og Seljalandsfoss, et højt og smalt vandfald, som man kan komme om bagved. Overnatning på Hotel Selfoss.
Denne dag byder på naturskønne oplevelser på den rute, der kaldes ”Den Gyldne Cirkel”. Vi starter med at besøge et af Islands smukkeste vandfald, majestætiske Gullfoss. Herfra går turen til det verdensberømte område ved Geysir, hvor de varme kilder bobler og sprutter. En af dem, Strokkur, sender kogende vand 30 m op i luften hvert 4. – 5. minut. Videre går turen til Þingvellir Nationalpark. Det er et særdeles smukt og naturskønt område, med kløfter, vandfald og Islands største naturlige sø, Þingvallavatn. Det var her vikingerne dannede deres første demokratiske samling, Alting, i år 930. Fra Þingvellir fortsætter vi til hovedstaden, Reykjavík. Overnatning på Hotel Klettur.
Morgenmad på hotellet og transfer til lufthavnen i Keflavík (tilkøb). Eller vælg at forlænge opholdet i Island.
Kim
Hanne Petersen
Inger
Hvis du vil se alle vores udbud af rejser til Island kan du gå ind her.
En spændende og eventyrlig tur med monstertruck op på Langjökull og ind i en gletsjerhule.
Island kør-selv for hele familien på 8 dage. Forslag til seværdigheder og børnevenlige oplevelser.
Kør selv Island rundt på 8 dage og oplev Islands største seværdigheder.
Sankt Olavs Alle 34
2630 Taastrup
E-mail: info@northtravel.dk
Tlf. +45 2489 2113
Åbningstider:
man 12:00 – 17:00,
tir – fre 10:00 – 16:00
(Venligst book møde på forhånd)
Cookie | Varighed | Beskrivelse |
---|---|---|
grandtour_recently_view_tours | 2 days | This cookie is intended to store information of recently viewed tours. This functionality is however not implemented on the homepage, but supported by the Wordpress theme. This cookie can be left inactive without any impact on the homepage. |
northtravel_recently_view_excursions | 2 days | This cookie is intended to store information of recently viewed excursions. This functionality is however not implemented on the homepage, but supported by the Wordpress theme. This cookie can be left inactive without any impact on the homepage. |