I Island er der store afstande. Det er et land man aldrig bliver helt færdig med. For de fleste vil første gang på kør selv ferie oftest være en tur Island rundt. Mange vender tilbage for at udforske dele af landet som de ikke nåede på deres første tur Island rundt. Det kan være Vestfjordene og Snæfellsnes eller Nordøstisland.
Den Nordøstlige del af Island med Öxarfjörður og Melrakkaslétta er et mindre besøgt område og der er færre turister end mange andre steder i Island. Det er ikke fordi der mangler seværdigheder, men området ligger udenfor ringvejen og det tager tid at besøge dette lidt øde hjørne af landet. Du får naturoplevlserne af en helt særlig karakter. Du er nemlig på Kanten af Arktis. Polarcirklen går lige nord for byen Raufarhöfn. I nærheden af Raufarhöfn finder du Artic Henge, en stenkonstruktion bestående af fire store stenporte og en stor stensøjle i midten. Det er et gigantisk solur designet ud fra tanker om mytologi og Völuspá.
Se vores forslag til en kør selv tur til Nordøstisland med mange vidunderlige seværdigheder. I kan naturligvis selv komme med ønsker til hvordan ruten skal se ud og hvad I gerne vil opleve.
Kontakt os via kontaktformular eller ring på tlf. 2489 2113. Få et skræddersyet tilbud på din kør selv ferie i Island.
North Travel tilbyder mange spændende udflugter og aktiviteter i Island, som du kan komme på undervejs på din kør selv ferie.
Vær sikker på at få det optimale ud af din rejse til Island. Bestil udflugter hjemmefra.
Altid venlig og professionel betjening.
8 dage / 7 nætter
Ved 2 personer i dobbeltværelse og leje af en VW Polo 5 dørs eller lign.
Pris fra kr. 10.260 pr person
Ved 2 personer i dobbeltværelse og leje af en VW Golf 5 dørs eller lign.
Pris fra kr. 10.660 pr person
Ved 2 personer i dobbeltværelse og leje af en Dacia Duster 4WD eller lign.
Pris fra kr. 11.960 pr person
Ved 4 personer i to dobbeltværelser og leje af en Dacia Duster 4WD el.lign.
Pris fra kr 9.110 pr person
Ved 4 personer i to dobbeltværelser og leje af en Toyota Landcruiser 4WD el.lign.
Pris fra kr 11.340 pr person
Ved 4 personer i to dobbeltværelser og leje af en Landrover Discovery 4WD el.lign.
Pris fra kr 12.375 pr person
Bemærk venligst at alle priser er fra priser, ved 2 eller 4 personer i dobbeltværelse med bad og toilet og er baseret på den billigst mulige flybillet.
Få et gratis og uforpligtende tilbud når 3 eller 5 personer rejser sammen.
Ved ankomst til Keflavik får I udlejningsbilen udleveret. Kør til Reykjavik og fortsæt ad hovedvej 1 i retning mod Akureyri. På vej til Borgarfjörður, skal I igennem en tunnel under fjorden Hvalfjörður. Deildartunguhver er Europas største varme kilde og her finder I den geotermiske spa Krauma. Besøg Hraunfossar og Barnafossar, som er blandt Islands smukkeste og mest særprægede vandfald. Reykholt er et historisk kulturcenter.
Kør ad hovedvej 1 mod Akureyri. Vejen ligger over højsletten Holtavörðuheiði. Kolugljúfur er en dyb kløft med et betagende vandfald, Kolufoss. I Öxnadalur er der en utrolig smuk udsigt til forvitrede bjergtinder. Den højeste tinde er 1.075 m høj. Akureyri er Nordislands hovedstad. Det er en meget hyggelig by. I gågaden er der caféer og små butikker med kunsthåndværk.
På vej til søen Mývatn kommer I forbi det gudesmukke vandfald Goðafoss. Ved Mývatn oplever I pseudokratere ved Skútustaðir og lavalandskab i Dimmuborgir. Mývatn Nature Bath er et skønt geotermisk bade sted, hvor I kan tage et afslappende bad inden turen går videre til Námaskarð. Det er et af Islands største områder med boblende, varme lerkilder. Dettifoss er Europas vandrigeste vandfald, 44 m højt og 100 m bredt.
Ásbyrgi er et enestående geologisk fænomen. Gå en tur i den smukke hesteskoformede floddal. I flg. Asatroen og gamle myter var det Odins ottebenede hest, Sleipnir, som satte sit aftryk her med en af hovene og dannede Ásbyrgi. Den lille landsby Raufarhöfn er Islands nordligst beliggende by. Lige udenfor byen finder I ”Henge of the Arctic”. Rauðanes er et smukt forbjerg med særprægede, skulpturelle klippeformationer ved kysten. Her er et rigt fugleliv og afmærkede stier til vandreture.
Turen går til Húsavík, hvor det er muligt at komme på hvalsafari. I udkanten af byen ligger den superflotte Geosea Spa. Kør til Akureyri og videre til Siglufjörður. I skal igennem to bjergtunneller, Héðinsfjarðargöng, som åbnede i 2010. Før var det kun forundt ryttere og gående at komme til Héðinsfjörður, hvor der kun er nogle få sommerhuse. Siglufjörður var Islands „Sildehovedstad“ i 1940-50’erne. Der er et museum om sildeeventyret, gode caféer og restauranter i byen.
Hofsós, er en af Islands ældste købstæder. Her finder I nogle af Islands ældste bygninger og et lille museum om udvandringen til Amerika. Hólar i Hjaltadal er et historisk sted beliggende i et naturskønt område. I mere end 600 år var det et af Islands to største kulturelle centre. Kirken i Hólar er en af Islands ældste bygninger. Besøg den velbevarede tørvegård Glaumbær i Skagafjörður. Fra Bakkaflöt kan I komme på river rafting eller kajaktur. Kør til Hvítserkur, en stor klippe ved kysten, som ligner en elefant.
I dag går turen til Reykjavik. Gå en tur op på vulkanen Grábrók. Ikke langt derfra går en vej til vandfaldet Glanni og Paradísarlaut. I Reykjavik kan I besøge Perlan Museum med flere flotte udstillinger og et supermoderne planetarium. Fra Perlan er der udsigt over hele Reykjavik og området. Ofte kan man se helt til Snæfellsnes og Keflavik. Gå en tur ad hovedgaden Laugavegur. Byen byder på mange caféer og restauranter i alle prisklasser.
Kør til Keflavik. Husk at tanke før du afleverer bilen i lufthavnen.
Afrejse med fly fra Keflavík til København eller Billund.
I kan selvfølgelig selv komme med ønsker til hvordan ruten skal se ud og hvad I gerne vil opleve.
Kontakt os via kontaktformular eller ring på tlf. 2489 2113. Få et skræddersyet tilbud på din kør selv ferie i Island.
Jeanette, Apotekerforeningen
Inger
Hanne Petersen
Kabel- og Liniemesterforeningen
Marathonløberne
Pia og Allan
Kim
Ruth og Poul
Helle West
Susanne Frederiksen + familie
Hvis du vil se alle vores udbud af rejser til Island kan du gå ind her.
Husk afbestillings- og rejseforsikring.
Kør selv Vilde Vestfjordene på 8 eller 11 dage. Oplev Vestislands fantastiske natur.
Eventyrlig og spændende kør selv ferie i 4×4 jeep. Oplev unikke seværdigheder på Islands højland.
Kør selv 5 dage. Oplev de magiske nordlys på hotel i provinsen hvor der er “nordlysvagt”.
Island rundt på 11 dage. Kør selv og oplev Islands største seværdigheder.
Sankt Olavs Alle 34
2630 Taastrup
E-mail: info@northtravel.dk
Tlf. +45 2489 2113
Åbningstider:
man 12:00 – 17:00,
tir – fre 10:00 – 16:00
(Venligst book møde på forhånd)