Heldagsudflugt med bus til Saksun, Gjógv, Elduvík og Oyndarfjørður
Lørdag
Vi kører til Saksun, en af Færøernes smukkeste naturperler. Her oplever vi den gamle kongsbondegård Dúvugardur fra 1600-tallet. Turen fortsætter over broen til Eysturoy og videre nordpå. Ved fiskerbygden Eiði svinger bussen op ad fjeldvejen. Herfra har vi udsigt til de spektakulære klippeformationer ”Risin og Kellingin”.
Vi kører videre langs foden af Færøernes højeste punkt, Slættaratindur (882 m) og ned igennem en dal til den idylliske lille bygd Gjógv. Der er en dyb kløft som danner en smuk, naturlig havn. Gjógv er det færøske ord for kløft.
En sti går ud langs den østlige side af kløften. For enden af den står Marys bænk, et minde om kronprinseparrets besøg i bygden. Fra denne udkigspost kan du nyde udsigten til Kalsoy. Om sommeren kan man opleve søpapegøjer, som har deres reder i huler i kløftens grønne græs.
Bygden Oyndarfjørður er en af Færøernes ældste bygder og har en gammel historie. Den hvide kirke fra 1838 udtrykker enfoldig skønhed og harmoni. Vi besøger de forunderlige ”Rinkusteinar” – to kæmpe sten ved strandbredden, der langsomt gynger i takt med havets bevægelse, som en evighedsmaskine.
Den lille bygd Elduvík er et vidunderligt sted med skønne tjærede huse med græs på taget.
På vej tilbage til Tórshavn kører vi ad fjeldvejen og holder et kort fotostop ved Norðradalsskarð for at nyde udsigten til øen Koltur.
Bestil udflugten hjemmefra og vær sikker på at komme med den dag du ønsker.
Hvis du vil se alle vores udbud af rejser til Færøerne kan du gå ind her.
Sankt Olavs Alle 34
2630 Taastrup
E-mail: info@northtravel.dk
Tlf. +45 2489 2113
Åbningstider:
man 12:00 – 17:00,
tir – fre 10:00 – 16:00
(Venligst book møde på forhånd)
Cookie | Varighed | Beskrivelse |
---|---|---|
grandtour_recently_view_tours | 2 days | This cookie is intended to store information of recently viewed tours. This functionality is however not implemented on the homepage, but supported by the Wordpress theme. This cookie can be left inactive without any impact on the homepage. |
northtravel_recently_view_excursions | 2 days | This cookie is intended to store information of recently viewed excursions. This functionality is however not implemented on the homepage, but supported by the Wordpress theme. This cookie can be left inactive without any impact on the homepage. |