Rundrejse i Island med mulighed for at opleve nordlys
5 dage / 4 nætter
På denne tur tager vi dig med på en eventyrlig rejse. Forkæl dig selv med wellness og mulighed for at opleve nordlys. Nordlys, som også kaldes Aurora Borealis, er et naturfænomen og der kan ikke gives garanti for at man kan se dem. Den professionelle guide holder øje med muligheden for at opleve de fantastiske nordlys. Det hele afhænger af vejret. Overnatning i provinsen i området ved byen Selfoss, med udsigt i alle retninger, er med til at maximere chancerne for at se nordlys. Vi kører langs Sydkysten, med udsigt til vulkaner, gletsjere og den sorte kyst.
Nordlys
Nordlys opstår når kraftfulde elektrisk ladede partikler fra rummet og solen støder ind i Jordens atmosfære og magnetfelt. Derved bliver der frigivet energi, som skaber det karakteristiske lys på himlen. Farverne varierer og er oftest lilla, grønne, pink og gule. For at kunne se dem skal det være mørkt og få skyer på himlen. Det er bedst at opholde sig udenfor byens lys i provinsen. Det er en fænomenal oplevelse af naturens eget lysshow når nordlysene i flotte farver danser hen over himlen i Island.
Wellness
Riverside Spa på Hotel Selfoss er inspireret af den Islandske natur. Her kan du nyde det varme geotermiske vand og slappe af efter en oplevelsesrig tur.
Sky Lagoon tilbyder en anderledes og uden sidestykke fantastisk oplevelse.
Højdepunkter på turen
Flybilletter
Bemærk venligst at prisen er eksklusive flybillet. Vi booker de billigst mulige flybilletter til dig.
Når du bestiller en pakkerejse inkl. fly, er du dækket af Rejsegarantifonden som vi naturligvis er medlem af.
Afgang hver søndag i perioden
22. september – 15. december 2024
5. januar – 30. marts 2025
Wellness standard
3* hotel i Reykjavik
Pris: kr. 6.850 pr person ved 2 personer i dobbelt/twin værelse
Enkeltværelsestillæg: kr. 2.110
Wellness comfort
4* hotel i Reykjavik
Pris: kr. 7.320 pr person ved 2 personer i dobbelt/twin værelse
Enkeltværelsestillæg: kr. 2.160
Tilføj en eller flere nætter i Reykjavik før eller efter rundrejsen.
Spørg efter prisen.
Tilkøb pris pr person
Køb udflugter hjemmefra hos North Travel.
Se alle vores udflugter fra Reykjavik.
Dag 1: Velkommen til Island
Ankomst til Keflavik og med bus fra lufthavnen til Reykjavik.
Denne dag er på egen hånd og du kan gå på opdagelse i den lille, charmerende hovedstad, Reykjavik.
Indkvartering i Reykjavik
Dag 2: Den Gyldne Cirkel
Vi kører til Den Gyldne Cirkel som af gode grunde er Islands mest populære udflugt. Vi starter med at køre til Þingvellir Nationalpark, hvor man tydeligt kan se hvor de tektoniske plader bevæger sig væk fra hinanden. Du kommer til at stå på kanten af den Nordamerikanske plade. For over 1000 år siden startede islændinge med at holde demokratiske forsamlinger her og kaldte det Alting. Herfra går turen til Geysir, hvor springkilden Strokkur sender en kogende vandsøjle højt op i vejret. Vi skal også besøge Gullfoss, Islands smukkeste vandfald. Det falder 32 m ned i en kløft i gletsjerfloden Hvítá. Vi fortsætter nu til Hotel Selfoss, som ligger perfekt til at kunne se nordlys om aftenen. Gratis adgang til hotellets dejlige spa.
Indkvartering på Hotel Selfoss
Dag 3: Vulkaner og vandfald
I dag går turen langs Sydkysten. Det er et brag af naturoplevelser med hvide gletsjertunger og brusende vandfald. Vi kører mod øst og kommer forbi den berømte vulkan, Eyjafjallajökull. Her finder vi det høje vandfald, Seljalandsfoss, som man kan komme om bagved. Vi kommer også til de smukke vandfald Skógafoss, som er 60 m højt. Tilbage på Hotel Selfoss kan du nyde deres flotte spa. Endnu en aften hvor du har mulighed for at opleve nordlys.
Indkvartering på Hotel Selfoss
Dag 4: Reykjavik og Sky Lagoon
Tilbage i Reykjavik tager vi på en panoramisk sightseeing. Mulighed for en tur i den skønne spa Sky Lagoon. Eftermiddagen kan bruges til at udforske den lille hovedstad, Reykjavik.
Indkvartering i Reykjavik
Dag 5: Farvel Island
Afrejse fra Island. Med bus fra Reykjavik til Keflavik lufthavn eller tag et par ekstra nætter I Reykjavik.
Hvis du vil se alle vores udbud af rejser til Island kan du gå ind her.
Oplev Islands største seværdigheder på denne skønne rundrejse med bus og guide.
Sankt Olavs Alle 34
2630 Taastrup
E-mail: info@northtravel.dk
Tlf. +45 2489 2113
Åbningstider:
man 12:00 – 17:00,
tir – fre 10:00 – 16:00
(Venligst book møde på forhånd)
Cookie | Varighed | Beskrivelse |
---|---|---|
grandtour_recently_view_tours | 2 days | This cookie is intended to store information of recently viewed tours. This functionality is however not implemented on the homepage, but supported by the Wordpress theme. This cookie can be left inactive without any impact on the homepage. |
northtravel_recently_view_excursions | 2 days | This cookie is intended to store information of recently viewed excursions. This functionality is however not implemented on the homepage, but supported by the Wordpress theme. This cookie can be left inactive without any impact on the homepage. |