Denne rideferie har været en klassiker i mange år. Du vil opleve mange forskellige aspekter af den islandske natur. Der vil være ridetur til kysten, med den sorte strand. På bløde ridestier rider vi til den naturskønne nationalpark Thorsmörk, hvor guiden vil fortælle mange, spændende historier om omgivelserne. Vi rider ind i den store, spektakulære kløft, Stakkholtsgjá, som gennem mange århundrede er blevet formet af den evigt strømmende flod.
I Húsadalur området i Thorsmörk, skal vi overnatte i hyggelige hytter, med bad og toilet. Lige udenfor hytterne er der varme kilder, som du kan bade i.
Bestil med ro i sindet. Hos os får du dine penge tilbage, hvis Udenrigsministeriets fraråder rejsen 14 dage før og op til rejsen.
Professionel og venlig betjening.
8. og 21. juni
7. juli
24. august
Har du allerede købt en flybillet?
Du er velkommen til at købe denne tur alligevel, men vær opmærksom på, at så er du ikke garanteret under pakkerejseloven.
Du kan forlænge opholdet med nogle dage i Reykjavik før og/eller efter turen.
Efter ankomst med fly til Keflavík er der transfer til BSÍ Busterminal i Reykjavik, hvor du mødes med en repræsentant fra Skálakot. Transfer kl. 17:00 til gården Skálakot, hvor vi spiser sammen og gennemgår planen for rideturen. Ved Skálakot er der en skøn varm spa .
Den første ridedag skal vi på to rideture. Om formiddagen rider vi mod bjergene og den vældige gletsjervulkan, Eyjafjallajökull. Efter frokost går turen til sorte strand ved Atlanterhavets kyst. Måske får du øje på nogle sæler ved kysten. Dagen afsluttes med skøn afslapning i den varme spa.
Fra Skálakot rider vi langs bjergkæden Eyjafjöll. Vi stopper ved det særprægede vandfald, Seljalandsfoss, hvor du kan komme om bag ved vandfaldet. Herfra går turen ad bløde ridestier og i roligt tempo forlader vi civilisationen. Vi krydser nogle små floder for derefter at gå ombord på en pram, som tager os over den sidste og største flod, Krossá. Hestene klarer selv turen over den brusende flod og snart kommer vi til dalen Húsadalur. Her skal vi have buffet middag og hvile ud efter en oplevelsesrig dag.
Overnatning i bjerghytte. Der er en naturlig varm kilde og sauna ved hytten.
Det bliver morgen i Húsadalur og vi skal ud at ride. Dagen deles op i to. Den første halvdel tilbringer vi i skoven i Thorsmörk. Om eftermiddagen går turen til den smukke kløft, Stakkholtsgjá. Området vi rider i kaldes Almenningar. Det er her bøndernes får går frit rundt fra tidligt forår og hele sommeren igennem og æder dejligt græs. Det er et utrolig smukt område med store bjerge og udsigt til gletsjere. Undervejs skal vi høre hvad bjergene og dalene i området hedder. Der er ligeså mange historier, som der er navne. Efter en dejlig dag nyder vi et godt måltid og slapper af i saunaen. Endnu en overnatning i den hyggelige bjerghytte.
Vi er nået til den sidste ridedag og skal nu samme vej tilbage gennem Thorsmörk. På dette tidspunkt har du lært hestene at kende og kan derfor ride i et rask tempo. Vi stopper ved den gamle bro over Markarfljót, som var i brug indtil sidste århundrede. Tilbage på gården Skálakot skal vi hygge os med middag og en tur i den varme spa.
Efter morgenmaden kører vi til Reykjavik, hvor vi vil være fremme ved BSI busterminal ca. kl. 12:00. Transfer til lufthavnen og fly til Danmark.
Hvis du vil se alle vores udbud af rejser til Island kan du gå ind her.
Sankt Olavs Alle 34
2630 Taastrup
E-mail: info@northtravel.dk
Tlf. +45 2489 2113
Åbningstider:
man 12:00 – 17:00,
tir – fre 10:00 – 16:00
(Venligst book møde på forhånd)