Ridetur - Landmannalaugar EH18

 

9 dage/8 nætter (7 ridedage)

 

Anbefales kun til erfarne ryttere

 

Rideturen starter midt imellem tre gletsjere i det sydlige Island.

 

Vi rider mod nord i retning af bjerget Einhyrningur (Enhjørning), der fra nogle sider godt kan ligne et troldehoved. Vi krydser floden Markarfljót og følger en gammel ridesti, hvor vi mødes af sand, lava, gletsjere og store bjerge.

 

Rideturen fortsætter nu over Mælifellssandur, som er en 30 km lang sandørken, med gletsjere på den ene side og højlandet på den anden side. Vi krydser en brusende gletsjerflod og rider over bjergene til den grønne dal Ófærudalur, hvis spektakulære klipper er dannet af et vulkanudbrud for 1100 år siden.

 

Nu kommer vi til Landmannalaugar, et af Islands smukkeste områder, hvor vi kan bade i de naturlige, varme kilder omgivet af imponerende, farverige bjerge.

 

Rideturen afsluttes i det skønne område ved Fljótshlíd.

 

Afrejsedatoer 2012:
8. og 18. juli
5. august

Pris fra kr. 18.230 pr person

 

 

Prisen inkluderer:

  • Fly København/Billund – Keflavik t/r
  • Bustransport Keflavik – Reykjavik t/r
  • Soveposeindkvartering i hytter, vandrehjem og pensionater (medbring sovepose samt håndklæde)
  • Fuld pension dag 2-8
  • 7 dages ridetur (4-7 timers ridning pr. dag)
  • Morgenmad den sidste morgen (på afrejsedagen)
  • Skatter og afgifter

 

Ikke inkluderet i prisen:

  • Aftensmad den sidste aften

 

 

Vi tilbyder også mange andre rideture af forskellig længde og sværhedsgrad.
Kontakt os og få tilsendt et ridekatalog.

 

 

 

 

 

Rejse i Island - Oplev den farverige natur på ridetur i Island

 

 

Ridetur i Island - på rideturen kan der bades i de naturlige, varme kilder

 

 

North Travel | Sankt Olavs Allé 34 | DK-2630 Taastrup | Tlf. +[45] 24 89 21 13 | Rejsegarantifonden nr. 2113 | info@northtravel.dk