Kør selv - Dejlige familieoplevelser i Nordisland

 

Rundt i Nordisland med familien

Tag børnene med til en fantastisk familieoplevelse i Nordisland. Nordisland har det hele. Varme kilder, vandfald, smuk natur, hvalsafari, sæler og heste. I skal bo på Skjaldarvík under hele opholdet. Det er et skønt sted, som er midt imellem et hotel og guesthouse. Se nærmere beskrivelse her. Det er en fordel, ikke at skulle pakke ud mere end én gang og I kan koncentrere jer om at nyde livet og de dejlige oplevelser, der venter jer i Island.

 

8 dage / 7 nætter

 

Dag 1: Akureyri

Afrejse med fly fra København kl. 14:30. Der landes i Keflavik, hvorfra I skal med indenrigsfly videre til Akureyri, hvor forventet ankomst er kl. 17:10 lokal tid. Her vil I få udlejningsbilen udleveret. Fra Akureyri tager det kun 20 minutter at køre til Skjaldarvík, hvor der vil være overnatning i familieværelse.

 

Dag 2: Akureyri

Besøg Akureyri, Nordislands største by. Tag badetøjet med og nyd en fantastisk tur i det store friluftsbad, som er et vandparadis for hele familien. Spis frokost på en af de hyggelige caféer i gågaden og gå en tur i botanisk have. Midt i centrum ligger kulturhuset ”Listagil”, som hele sommeren igennem byder på en masse spændende oplevelser for børn og voksne. Lidt uden for Akureyri finder I ”Jólahúsið“, julehuset, et eventyrligt lille hus med julepynt og nisser. Kør til Holtsel, en bondegård med isbutik. De har et kæmpe udvalg af hjemmelavet is, som bliver produceret af gårdens egen mælk og fløde.

 

Dag 3: Mývatn

Kør til  Mývatn. Undervejs kommer I forbi et af Islands største vandfald, Goðafoss. Ved Mývatn er der mange spændende seværdigheder. Selve søen, med dens fantastiske flora og fauna, er en seværdighed i sig selv. Dimmuborgir, en lavapark, hvor børnene frit kan løbe rundt og hygge sig. Höfdi, et skønt naturområde med træer og hyggelige stier. Det er her I får de smukkeste foto motiver ved Mývatn søen. Kør videre til Námaskarð, et område med varme, sprudlende lerkilder. Tag en tur i Nature Bath, som er Nordislands ”Blå Lagune”.

 

Dag 4:  Húsavík

”Diamandtcirklen” er en spændede heldagstur.
Kør til Húsavík. Det er et af de bedste steder at tage på hvalsafari. Der er flere afgange hver dag. Byen byder også på et hvalmuseum. Herfra går turen til Ásbyrgi, som er et enestående geologisk fænomen, hvor det er oplagt at gå en lille tur i den smukke hesteskoformede floddal. I flg. gamle myter var det Odins ottebenede hest, Sleipnir, som satte sit aftryk her, da dens ben ramte jorden. Kør videre til Dettifoss, som er Europas største vandfald, med en vandføring på helt op til 1500 m3/s. Kør også til Hljóðaklettar (Ekkoklipperne). Det er et spændende område, med masser af sjove og særprægede klippeformationer, som Jökulsá floden har formet.

 

Dag 5: Ólafsfjörður og Siglufjörður

I efteråret 2010 åbnede en tunnel mellem Ólafsfjörður og Siglufjörður, som har gjort det muligt, at tage på en dejlig tur, hvor I også kommer til Hofsós og Hólar í Hjaltadal. Siglufjörður var Islands „silde hovedstad“. Her herskede guldfeber agtige tilstande i 1940-50erne. Dengang blev der fanget masser af sild og der var arbejde til alle. Nu er silden væk, men et spændende museum fortæller historien om „sildeeventyret“. Hvert år i august, genoplives stemningen fra dengang og folk strømmer til den lille by.
Hofsós er en af Islands ældste handelsbyer. Her finder I nogle af Islands ældste bygninger og et lille museum om udvandringen til Amerika. Friluftsbadet er helt nyt og her kan man svømme rundt med udsigt over Atlanterhavet.
Hólar er blandt Islands kendteste historiske steder. Det var bispesæde i mange år og domkirken er fra 1763. Det er et specielt og meget smukt sted, med muligheder for vandreture ad afmærkede stier.

 

Dag 6: Skagafjörður

Skagafjörður kaldes også for hestenes dal, for her er rigtig mange heste. Hvert 4. år afholdes her et kæmpe hestestævne, Landsmót, med deltagere fra hele verden. Her kan I komme til hesteshow og opleve den lille islænder tölte. I den lille by Hvammstangi, finder I et skønt lille sælmuseum og herfra kan I komme ud på en sejltur og se sæler i deres naturlige omgivelser.

 

Dag 7: Hrísey

Syd for Dalvík ligger den lille havn, Árskógssandur, hvorfra færgen til Hrísey afgår hver anden time. Overfarten tager 15 minutter. Indbyggere på øen er ca. 200. Hrísey er kendt for at være et godt sted for fuglekikkeri. Der er ca. 40 forskellige slags fugle og især rigtig mange ryper, som man støder på overalt på øen.
Der er afmærkede vandrestier af forskellig længde. I juni og juli er Hrísey et populært ynglested for den arktiske terne, som kan være yderst aggresiv når den har unger. Sørg for at have noget på hovedet og en pind eller plastik flaske til at holde ternerne væk, da I ellers risikerer at få et hak i hovedet. Flere gange om dagen kan man komme på en sjov traktortur rundt på øen. Restauranten serverer Nordatlantens bedste burgere.

 

Dag 8: Hjemrejse

Kør til Akureyri. Husk at tanke før du afleverer bilen i lufthavnen.
Afrejse med fly fra Akureyri kl. 14:30 med ankomst til København kl. 21:10.

 

 

Samlet pris for hele familien når 2 voksne og 2 børn i alderen 2 – 11 år rejser sammen:

 

  • Ved leje af bil grp N Skoda Octavia STW
    5 dørs.
    Pris fra kr. 38.920
  • Ved leje af bil grp G Suzuki Grand Vitara 4WD.
    Pris fra kr. 41.675
  • Ved leje af bil grp I Toyota Landcruiser 4WD.
    Pris fra kr. 46.920

 

Gælder for perioden 7. juni - 27. august 2012.

 

Bemærk venligst at alle priser er fra priser og er baseret på den billigst mulige flybillet.

 

 

Inkluderet i prisen er følgende:

  • Fly København-Akureyri t/r
  • Overnatning på Skjaldarvík,  7 nætter i familieværelse med fælles faciliteter, inkl. morgenmad
  • Leje af bil i 7 døgn, inkl. CDW forsikring og afhentningsgebyr
  • Alle skatter og afgifter

 

Tilkøb:

  • Ekstra chauffør kr. 250
  • Super CDW (forsikring til nedbringelse af selvrisikoen). Spørg efter prisen.

 

 

Kontakt os og få et skræddersyet tilbud til din familieoplevelse i Nordisland.

Ring på tlf. 2489 2113 eller skriv til os på info@northtravel.dk

 

Du kan se flere af North Travels kør-selv rejser under menuen: Kør selv.

 

 

 

 

 

Oplev den skønne by Akureyri i Eyjafjörður på familieoplevelse i Nordisland - Kør selv ferie med North Travel



På ferie i Nordisland oplever du de enestående pseudo kratere i søen Mývatn sammen med familien - Kør selv ferie med North Travel



Oplev den skønne natur ved Mývatnssøen og det enestående bjerg Hverfjall sammen med familien på kør-selv rejse i Nordisland - Kør selv ferie med North Travel

 

 

 

 

 

 

 

 

North Travel | Sankt Olavs Allé 34 | DK-2630 Taastrup | Tlf. +[45] 24 89 21 13 | Rejsegarantifonden nr. 2113 | info@northtravel.dk