Guesthouse - Gæstehjem Skjaldarvik

 

Guesthouse med aktiviteter

Skjaldarvík gæstehjem byder på overnatning i 19 pæne og indbydende værelser med fælles faciliteter. Værelserne er meget rummelige og der findes alt fra enkeltværelser til familieværelser for 2 voksne og 2 børn. Sengene er gode og sovesofaerne i familieværelserne er meget behagelige.

 

Hvert værelse er indrettet helt specielt og meget forskelligt, men alle værelser har den samme kvalitet.

Der findes en behagelig opholdsstue med en meget anderledes bar og TV, bibliotek og spil. Herfra er der den mest betagende udsigt over Eyjafjörður.

På den lille hyggelige gårdplads er der en kæmpe spa, hvor det er skønt at slappe af efter en oplevelsesrig dag i Nordislands mangfoldige natur.

Foran huset er der en dejlig have med træer, hvor man kan sidde og nyde morgenmaden, en kop kaffe eller bare slappe af i hængekøjen. Der er både høns og kaniner, som løber frit rundt imellem træerne.

Skjaldarvík drives af et ungt ægtepar, Dísa og Óli. Deres tre døtre på 16, 10 og 8 år hjælper også til med at gøre opholdet til en dejlig oplevelse.

Til Skjaldarvik hører også hesteleje. Der tilbydes korte rideture i den nærmeste omegn. Udvalget af heste er godt og passer til såvel den erfarne rytter som til begyndere. Nødvendigt udstyr udleveres på stedet.

Når man bor på Skjaldarvík er morgenmaden inkluderet i værelsesprisen, men det er også muligt at få såvel eftermiddagskaffe med hjemmebag til og middag bestående af to retters menu om aftenen. Middag skal bestilles på forhånd. Der lægges vægt på almindelig hjemlig mad, krydret med husmoderens kærlig omsorg.

På Skjaldarvík finder du også en lille butik med forskellige islandske designer smykker, hjemmestrikkede islændere og mange smukke, hjemmelavede og anderledes ting. Dísa, som er uddannet grafisk designer, laver selv mange af de smukke ting. Det kan være et dejligt minde fra jeres ophold her.

Skjaldarvík er et sted hvor der tænkes på naturen og genbrug på en måde, som man ikke oplever mange andre steder.

Dísa og Óli tager suverænt godt imod deres gæster og her vil du føle dig særdeles velkommen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Guesthouse Skjaldavik set fra hovedvejen. Skjaldavik er i første række fra vandet i grønne omgivelser - North Travel

 

 

Hvert værelse på guesthouse Skjaldavik, er indrettet helt specielt og meget forskelligt, men alle værelser har den samme kvalitet - North Travel

 

 

På guesthouse Skjaldavik findes der en behagelig opholdsstue med en meget anderledes bar og TV, bibliotek og spil. Herfra er der den mest betagende udsigt over Eyjafjörður. - North Travel

 

 

På guesthouse Skjaldaviks lille hyggelige gårdplads er der en kæmpe spa, hvor det er skønt at slappe af efter en oplevelsesrig dag i Nordislands mangfoldige natur - North Travel

 

 

North Travel | Sankt Olavs Allé 34 | DK-2630 Taastrup | Tlf. +[45] 24 89 21 13 | Rejsegarantifonden nr. 2113 | info@northtravel.dk