Oplev det bedste af Island på én uge. Sæt dig godt til rette i bussen og nyd udsigten til bjergene og de blændende hvide gletsjere. Vores dygtige guide fortæller om ting du ikke kan læse dig til nogen steder.
Overnatning på gode hoteller i værelse med eget bad og toilet. Vi besøger flere nationalparker og der vil være mulighed for at komme på hvalsafari, bade i Nature Bath og sejle mellem isbjerge på gletsjerlagunen Jökulsárlón.
Afrejse hver onsdag fra København
Ankomst til Keflavik. Mulighed for transfer via Den Blå Lagune. Den første dag er på egen hånd, hvor du har tid til at gå på opdagelse i Islands lille, hyggelige hovedstad, Reykjavik. Overnatning på Hotel Klettur i Reykjavik.
Vores guide møder gruppen på hotellet torsdag morgen ca. kl. 08:45. Vi kører mod nord via en tunnel under fjorden Hvalfjörður til Borgarnes og videre derfra til Skagafjörður, som også kaldes ”hestenes dal”. Vi skal besøge en gammel tørvegård, Glaumbær. Turen videre til Akureyri går gennem den smukke Öxnadalur, med udsigt til en bjergkæde med forrevne bjergtinder. Akureyri er Nordislands hovedstad. Her skal vi spise middag og overnatte på Hotel KEA Akureyri.
Efter en dejlig morgenmad på hotellet, kører vi til det gudesmukke vandfald, Goðafoss, og videre til søen Mývatn. Området ved Mývatn byder på rigtig mange spændene oplevelser. Her er et utrolig varieret fugleliv og søen er et af Europas mest yndede ynglesteder for eksotiske andearter og andre fugle. Vi skal besøge ”Dimmuborgir”, et lavalandskab med sjove og spændende lavaformationer og vi skal opleve boblende lerkilder ved Námaskarð. Mulighed for et afslappende bad i „Nature Bath“, som er et geotermisk friluftsbad. Her kan man slappe af og nyde det dejlige varme vand og gå i dampbad. Vi kører tilbage til vores hotel i Akureyri, hvor vi skal spise middag. Mulighed for tilkøb af hvalsafari om aftenen. Skal bestilles hjemmefra.
Fra Akureyri kører vi til Mývatn. I dag skal vi opleve Europas mægtigste vandfald, Dettifoss. Vi kører over højsletten Möðrudalsöræfi og via Østislands største by, Egilsstaðir, til Østfjordene. Indkvartering og middag på Hotel Bláfell, Breiðdalsvík.
I dag fortsætter turen langs Østfjordenes smukke men også dramatiske kystlinje til det lille fiskerleje Djúpivogur og byen Höfn. Vi er nu nået til Europas største gletsjer, Vatnajökull. Ved gletsjerlagunen Jökulsárlón, er der sejltur blandt isbjerge, hvis man har tilkøbt dette. Herfra går turen videre til Nationalparken Skaftafell, hvor vi har udsigt til Islands højeste tinde, Hvannadalshnjúkur, som er 2110 m høj. Vi kører videre til Hotel Núpar, hvor der er middag og overnatning.
Islands sydkyst har igennem tiderne været vanskelig at passere grundet de mange uberegnelige gletsjerelve, der har eroderet landskabet på deres vej til havet og sat deres præg på det. Vi passerer byen Vík i Mýrdalur og kører til Reynisfjara, hvorfra vi kan se Reynisdrangar, nogle særprægede klippeformationer ude i havet. Herfra har vi også udsigt til Dyrhólaey, en kæmpe klippehalvø med et stort hul igennem. Nogen kalder hullet for ”nøglehullet”. Vi standser ved det billedskønne vandfald Skógafoss og Seljalandsfoss, et højt og smalt vandfald, som man kan komme om bagved. Vi skal besøge den nye udstilling om vulkaner og jordskælv i Lava Centre. Entré er inkluderet. Herfra kører vi til Selfoss, en lille landsby, hvor vi skal have middag og overnatte på Hotel Selfoss.
Denne dag byder på naturskønne oplevelser på den rute, der kaldes ”Den Gyldne Cirkel”. Vi starter med at besøge et af Islands smukkeste vandfald, majestætiske Gullfoss. Herfra går turen til det verdensberømte område ved Geysir, hvor de varme kilder bobler og sprutter. En af dem, Strokkur, sender kogende vand 30 m op i luften hvert 4. – 5. minut. Videre går turen til Thingvalla Nationalpark. Det er et særdeles smukt og naturskønt område, med kløfter, vandfald og Islands største naturlige sø, Þingvallavatn. Det var her vikingerne dannede deres første demokratiske samling, Alting, i år 930. Fra Þingvellir fortsætter vi til hovedstaden, Reykjavík og tager på en sightseeing rundt til byens seværdigheder. Overnatning på Hotel Klettur. Middag denne aften er på egen hånd og er ikke inkluderet.
Morgenmad på hotellet og transfer til lufthavnen i Keflavík.
o
Hanne Petersen
Hanne Petersen
Ruth og Poul
Ruth og Poul
Kabel- og Liniemesterforeningen
Kabel- og Liniemesterforeningen
Susanne Frederiksen + familie
Susanne Frederiksen + familie
Inger
Inger
Kim
Kim
Jeanette, Apotekerforeningen
Jeanette, Apotekerforeningen
Pia og Allan
Pia og Allan
Helle West
Helle West
Marathonløberne
Marathonløberne
Fabelagtig vintertur med naturoplevelser og aktiviteter.
Kør selv jeeptur i den sydvestlige del af Island med fokus på smuk natur, vandfald og vandring.
Kør selv Island rundt på 8 dage og oplev Islands største seværdigheder.
Oldenburg Allé 7 st.
2630 Taastrup
E-mail: info@northtravel.dk
Tlf. +45 2489 2113
Åbningstider:
man 12:00 – 17:00,
tir – fre 10:00 – 16:00