Turen var virkelig en oplevelse
"Kære Anne!
Det er jo længe siden, vi sidst var i forbindelse med hinanden. Jeg har end ikke fået skrevet et par ord til dig om vores tur til
Island, men jeg vil benytte lejigheden her til at fortælle, at vi havde en meget vellykket ferie på Island i forsommeren;
oplevelserne stod i kø, og da vejret også var med os, fik vi set rigtig meget. Turen var virkelig en oplevelse, og alt, som du havde tilrettelagt,
forløb helt efter planen. Skulle vi ha’ en dråbe malurt i bægeret måtte det være denne, at i betragtning af turens kørselsmæssige omfang, ville vi
nok anbefale kommende besøgende til at lægge fire dage mere på samme tur. Der var så meget at studere undervejs, men ind imellem var vi oppe
mod et tidspres for at nå frem til næste distinktion i rette tid. Der blev dog tid til at få tegnet og malet lidt, men 4 dage mere
havde nok givet det nødvendige frirum til at sidde mere fordybet med skitseblokken. Når det er sagt, så nød vi opholdet, det islandske folk, fuglene,
landskabet og i høj grad de vældige naturkræfter, som både nutiden og tidligere tiders voldsomme omvæltninger har efterladt af spor.
Det vores kunder siger om vores kør selv ferier til Island
2018-09-20T22:27:41+02:00
Judith & John
https://www.northtravel.dk/testimonials/turen-var-virkelig-en-oplevelse/