Nyttig information

 

Pas

Når du rejser til Island, Færøerne og Grønland skal du medbringe billed-id, som kan være i form af gyldigt pas eller kørekort.

 

Sundhedskort

Det gule sundhedskort gælder i Island, Færøerne og Grønland.

 

Valuta og betalingskort

På Færøerne og i Grønland kan du bruge danske penge. Vi anbefaler at du veksler til islandske kroner når du ankommer til Island. De fleste kreditkort kan benyttes i samtlige 3 lande.

 

Vejret og beklædning

Vejret kan være meget omskifteligt oppe nordpå. Om sommeren vil gennemsnitstemperaturen som regel være omkring de 12 – 18°C.

 

Det kan blæse, regne og i Island kan det endda sne midt om sommeren. Derfor er det vigtigt, at have fornuftigt tøj med på rejsen. En varm trøje, regntøj og gode (vandre-) sko.

 

Som bekendt findes der ikke dårligt vejr, - kun dårlig påklædning!

 

Kort

Du kan få gratis kort lokalt hos turistkontoret på din destination, ligesom der altid følger et gratis kort med udlejningsbilen. Det er også muligt at købe kort hos Nordisk Korthandel, Studiestræde 26, København K.

 

Litteratur

Der er blevet skrevet mange bøger om de forskellige destinationer. Biblioteket er et godt sted at finde både faglitteratur og romaner fra Island, Færøerne og Grønland. Det kan dog anbefales at anskaffe sig en af Politikens rejsebøger, ”Turen går til”, hvor man kan læse om destinationen og forberede sig til rejsen.

 

Tidszoner

Færøerne og Grønland følger sommertid og vintertid som i Danmark.


Når klokken er 12 i Danmark er den 11 på Færøerne og 08 i Grønland.

 

Island skifter ikke til sommertid. Derfor er det forskelligt, om der er 1 eller 2 timers forskel på Island og Danmark.


Når klokken er 12 i Danmark om sommeren, er den 10 i Island. Om vinteren er den 11 når klokken er 12 i Danmark.


Told- og afgiftsbestemmelser

Toldfrie varer fra Danmark til Island og Færøerne

 

Til Island

Det er muligt at handle toldfrit ved ankomsten til Keflavik Lufthavn.


Du skal være mindst 20 år for at indføre alkohol og mindst 18 år for at indføre tobak.


Her er hvad du må indføre af toldfrie varer:

1 liter spiritus, 1 liter vin og 200 cigaretter eller

250 g anden tobak

eller

1 liter spiritus, 6 liter øl og 200 cigaretter

eller

250 g anden tobak

eller

1 liter vin, 6 liter øl og 200 cigaretter

eller

250 g anden tobak

eller

2 liter vin og 200 cigaretter

eller

250 g anden tobak

 

Drikkevarer med en alkoholprocent på over 22 %, regnes for værende spiritus. Drikkevarer med en alkoholprocent på under 22 %, regnes for værende vin.


Du må ikke indføre fersk kød, mælkeprodukter eller friske æg.


Til Færøerne

Rejsende til Færøerne, som er fyldt 18 år må indføre følgende toldfrie varer:

 

1 liter spiritus over 22% alkohol (højst 60% alkohol) 1 liter vin, likør

eller

andet med max. 22% alkohol

eller

2 liter bordvin 2 liter øl (max 5,8%) 200 cigaretter

eller

50 cigarer

eller

100 cigarillos

eller 250 g tobak

 

Toldfrie varer fra Island og Færøerne til Danmark

Når du kommer tilbage til Danmark og er du fyldt 17 år må du indføre følgende toldfrie varer:

 

200 cigaretter

eller

50 cigarer

eller

100 cigarillos

eller

250 g tobak 1 liter spiritus over

22% alkohol

eller

2 liter hedvin på under 22%

4 liter bordvin (rød- , hvid- og rosévin)

16 liter øl

 

Se i øvrigt SKATs Rejseguide: www.skat.dk/


 

Gode links:

ISLAND

Turistinformation
Islands ambassade
Vejdirektoratet

Eldhestar rideture

Gædingar

Vejkort mm.

Touristbrochurer

 

FÆRØERNE

Turistinformation
Visit Faroe Islands
Verdens mest fårunderlige sted

 

GRØNLAND

Turistinformation
Turistinformation - Sydgrønland
Blue Ice - udflugter og vandrehjem
Turistinformation - Nanortalik
Turistinformation - Østgrønland

 

 

 

 

 

 

   

 

North Travel | Sankt Olavs Allé 34 | DK-2630 Taastrup | Tlf. +[45] 24 89 21 13 | Rejsegarantifonden nr. 2113 | info@northtravel.dk