Island rundrejser - Country Life

 

Varierende landskab

På denne rundtur vil du opleve hvordan landskabet hele tiden skifter mellem bjerge og dale, udsigt til vulkaner, gletsjere, floder, varme kilder og vandfald. Den perfekte tur til dig der ønsker at opleve alt det bedste i Island på én uge. Vi besøger 3 nationalparker: Snæfellsnes halvøen, Skaftafell ved Vatnajökull og Þingvellir. Der vil være mulighed for lidt vandring i den smukke natur undervejs. Overnatning på hoteller, hvor der er eget bad og toilet på værelserne. Hotellerne på turen er sommer hoteller, eller ”landhoteller”. Værelserne er rene og pæne men sparsomt indrettede. På nogle afgange vil turen gå den modsatte vej rundt i forhold til beskrivelsen.

 

Afrejsedatoer 2012: 

9. og 23. juni

7. og 21. juli

4. og 18. august

8. september

 

Dag 1: Ankomst

Den første dag er på egen hånd, hvor du har tid til at se dig omkring i Islands lille, hyggelige hovedstad, Reykjavik. Overnatning i Reykjavik.

 

Dag 2: Snæfellsnes

Vi kører til byen Borgarnes og videre til Snæfellsnes halvøen med den tilhørende nationalpark, som domineres af gletsjeren Snæfellsjökull. Vi besøger et lille fiskerleje, kører gennem lavaområder og nyder udsigten til den fantastiske kystlinie på vores vej til Stykkishólmur. Overnatning i Borgarfjörður området.

 

Dag 3: Borgarfjörður - Þingeyjarsýsla

I dag skal vi se det betagende og unikke vandfald, Hraunfossar,hvor vandet kommer strømmende ud gennem lavavæggen og løber ud i floden Hvítá. Vi  skal se Deildartunguhver, Europas største varme kilde og vi kører nu nordpå gennem den frodige Skagafjörður (hestenes dal) til Eyjafjörður. Her ligger den smukke by Akureyri, Nordislands hovedstad. Vi overnatter i Þingeyjarsýsla de næste par nætter.

 

Dag 4: Húsavík hvalsafari – Mývatn søen

Dagen begynder med en 3 – 4 timers hvalsafari fra den lille by Húsavík, såfremt vejret tillader. På vej til Mývatn kommer vi forbi vandfaldet Goðafoss – „Gudernes vandfald“. Mývatn søen er et af de mest frugtbare områder i verden, der ligger så tæt på polarcirklen. Dette unikke område byder på sjove lavaformationer, pseudokratere og tusindvis af fugle. Vi går en tur gennem lavaparken Dimmuborgir inden vi kører tilbage til vores hotel.

 

Dag 5:  Þingeyjarsýsla – Fljótsdalshérað

Vi begynder dagen med et besøg i det vulkanske område Krafla og det geotermiske område Námaskarð. Vi skal til Dettifoss, Europas største vandfald. Derefter kører vi gennem det ubeboede højland til Islands østlige del. Overnatning i nærheden af Egilsstaðir.

 

Dag 6: Egilsstaðir - Vatnajökull

Vatnajökull, som er Europas største gletsjer, dominerer landskabet med sine gletsjertunger og kælvinger i gletsjerlaguner. Vi skal på en bådtur mellem isbjergene på lagunen Jökulsárlón. Overnatning i området ved Vatnajökull.

 

Dag 7: Skaftafell nationalpark – Sydkysten

I dag skal vi besøge Skaftafell nationalpark, som er beliggende for foden af Islands højeste tinde, Hvannadalshnjúkur, som er 2110 m høj. Derefter kører vi over sandørkener og lavaområder langs sydkysten, forbi gletsjere og vandfald. Overnatning i Rangárvallasýsla.

 

Dag 8: Gullfoss – Geysir – Þingvellir nationalpark

Denne dag begynder med en præsentation af den islandske hest. Vi kører til Gullfoss og videre til det geotermiske område ved Geysir. Den mest aktive gejser hedder Strokkur og den sender kaskader af kogende vand højt op i luften hvert 5. minut. Derfra kører vi til Þingvellir nationalpark, hvor vikingerne holdt deres demokratiske samlinger, Altinget. Overnatning i Reykjavik.

 

Dag 9: Hjemrejse

Efter morgenmaden er der afhentning på hotellet.

Afrejse med fly fra Keflavik til København.

 

Pris gældende i september fra kr. 14.570

pr person i dobbeltværelse

Enkeltværelses tillæg kr. 2.735

 

Pris gældende i juni – august fra kr. 15.930 pr person i dobbeltværelse Enkeltværelses tillæg kr. 3.350

 

Bemærk venligst, at alle priser er fra priser og er baseret på den billigst mulige flybillet.

 

 

Prisen inkluderer:

  • Fly København – Keflavik t/r
  • Bustransport Keflavik – Reykjavik t/r
  • 7 dages tur Island rundt, med engelsktalende guide
  • Overnatning  i dobbeltværelse med eget bad og toilet
  • Halvpension på busturen, samt morgenmad den første og sidste morgen
  • Hvalsafari, såfremt vejret tillader
  • Sejltur på gletsjerlagunen Jökulsárlón
  • Hesteshow
  • Besøg i 3 forskellige nationalparker
  • Besøg i Nature Bath
  • Skatter og afgifter

 

 

Ikke inkluderet i prisen:

  • Frokost.
  • Aftensmad den første og sidste aften
  • Udflugter ud over de i programmet nævnte

 

 

 

 

 

 

Rundrejse i Island  - Dag 2: Vi  kører til Snæfellsnes halvøen med den tilhørende nationalpark,  som domineres af gletsjeren Snæfellsjökull.

 

 

Island rundrejse  - Dag 3: oplev det betagende og unikke vandfald, Hraunfossar,hvor vandet kommer strømmende ud gennem lavavæggen og løber ud i floden Hvítá.

 

 

Rundrejse i Nordisland  - Dag 4: På vej til Mývatn kommer vi forbi vandfaldet Goðafoss – Gudernes vandfald

 

 

Rundrejse i Nordisland  - Dag 5: Besøg i det vulkanske område Krafla og det geotermiske område Námaskarð hvor du kan opleve boblende lerkilder

 

 

Rundrejse i Sydisland - Dage 6 og 7: Overnatning i området ved Vatnajökull. Bådtur på geltsjerlagune, Nationalpark Skaftafell, Hvannadalshnjukur - Islands højeste tinde

 

 

North Travel | Sankt Olavs Allé 34 | DK-2630 Taastrup | Tlf. +[45] 24 89 21 13 | Rejsegarantifonden nr. 2113 | info@northtravel.dk