Kyndig ledsagelse og i selskab med andreDette er en tur for dig, som ønsker at se ”det hele” under kyndig ledsagelse og i selskab med andre.
Bjerge, floder, gletsjere og vulkaner folder sig ud for øjnene af dig, når vi tager dig med på denne fantastiske tur – hele Island rundt.
Vi overnatter kun på fire hoteller undervejs, hvilket gør turen mere behagelig og giver bedre tid til sosialt samvær om aftenen, hvor du kan hygge dig og snakke med dine rejsefæller om dagens oplevelser. Der vil også være mulighed for vandreture i den dejlige natur.
De kontrastfyldte sejlture, som er inkluderet i denne rundrejse, vil få dig til at undres over, om det nu også kun er ét land du har rejst rundt i. Der vil være grønne øer i vest og isbjerge på sydkysten. Dette er i sandhed et klassisk eventyr, hvor gode hoteller byder dig velkommen til værelser, med eget bad og toilet.
Hotellerne på turen er sommer hoteller eller ”landhoteller”. Værelserne er rene og pæne men sparsomt indtettede.
Bemærk at nogle gange vil turen gå den modsatte vej rundt i forhold til beskrivelsen.
Afrejsedatoer 2012: 17. juni 15. juli 12. august
Dag 1: AnkomstDen første dag er på egen hånd, hvor du har tid til at se dig lidt omkring i Islands lille, hyggelige hovedstad, Reykjavik. Overnatning i Reykjavik.
Dag 2: Reykjavik – BorgarfjördurDagen starter med en tur til det berømte vandfald Gullfoss og de varme kilder ved Geysir. Vi besøger også den smukke kirke i Skálholt bispesæde og Þingvellir nationalpark, hvor vikingerne holdt deres demokratiske samlinger, Altinget. Derfra kører vi videre til Borgarfjörður. Her vil der være overnatning de følgende to nætter.
Dag 3: SnæfellsnesI dag går turen til Snæfellsnes halvøen, hvor den mest dominerende seværdighed er Snæfellsjökull. I sit eventyr ”Rejsen til jordens indre”, lader Jules Verne indgangen til jordens indre være her, på toppen af gletsjeren, som er en udslukt vulkan.
Dag 4: Borgarfjörður - EyjafjörðurDet betagende og unikke vandfald, Hraunfossar, bliver en af de store seværdigheder denne dag. Vi besøger Reykholt, hvor den berømte høvding, skjald og forfatter, Snorri Sturluson, boede i den 12. århundrede.
Dag 5: Akureyri - HríseyFormiddagen bruger vi til sightseeing i Akureyri. Vi skal på en kort sejltur til Hrísey, en ø, som ligger ved mundingen af Islands længste fjord, Eyjafjörður. Inden vi kører tilbage til vores overnatningssted, skal vi besøge den lille fiskerby, Dalvík.
Dag 6: Goðafoss - MývatnVi kører til Mývatn søen og undervejs kommer vi til Goðafoss vandfaldet. Ved Mývatn er der meget frodigt og mange forskellige fuglearter holder til her. Vi skal en tur i et spændende lava område kaldet Dimmuborgir og vi skal gå en tur op til kanten af det kæmpestore askekrater, Hverfjall.
Dag 7: DettifossRundt om halvøern Tjörnes og videre til det storslåede vandfald, Dettifoss, som er Europas kraftigste vandfald. De følgende tre nætter skal vi overnatte i nærheden af Egilsstaðir.
Dag 8: Fljótsdalur - SeyðisfjörðurVi kører rundt om den store sø, Lögurinn og kommer forbi Skriðuklaustur, en meget usædvanlig bygning, som huser et muesum samt en lille restaurant. Her boede den meget kendte forfatter, Gunnar Gunnarsson. Mulighed for en vandretur til et af Islands højeste vandfald, Hengifoss. Vi skal også besøge Seyðisfjörður, en lille by, hvor færgen Norrøna lægger til.
Dag 9: Borgarfjörður EystriBorgarfjörður Eystri er en kort og bred fjord med en græsklædt dal. Det lille fiskerleje, med samme navn, ligger nord-øst for Egilsstaðir, omkrandset af farverige og særdeles smukke bjerge. Her kan man finde mange sjældne sten.
Dag 10: Fljótsdalshérað - SkaftafellVatnajökull er Europas største gletsjer. Den dominerer landskabet med sine enorme gletsjertunger, hvoraf en af dem kælver i Jökulsárlón lagunen. Vi skal ud på en eventyrlig sejltur mellem lagunens isbjerge. De følgende to nætter er der overnatning i nærheden af Skaftafell Nationalpark.
Dag 11: SkaftafellDenne dag bruger vi til at vandre, nyde naturen og slappe af i Skaftafell.
Dag 12: Skaftafell – ReykjavikTuren går nu tilbage til Reykjavik via sydkystens frodige enge og øde sandørkener. Der vil være udsigt til høje bjerge og store gletsjere. Undervejs kommer vi forbi flere smukke vandfald og måske ser vi søpapegøjer eller nogle sæler ved kysten.
Dag 13: HjemrejseEfter morgenmaden er der afhentning på hotellet. Afrejse med fly fra Keflavik til København efter en uforglemmelig og dejlig tur Island rundt.
Pris fra kr. 23.450 pr person i dobbeltværelse Enkeltværelses tillæg kr. 5.400
Bemærk venligst, at alle priser er fra priser og er baseret på den billigst mulige flybillet.
Prisen inkluderer:
Ikke inkluderet i prisen:
|
|
|