Ridetur - Sydens Guldkorn EH13

 

9 dage/8 nætter (7 ridedage)

 

Anbefales kun til ryttere i god fysisk form

 

Afvekslende ridning i en varieret natur er hvad denne skønne og meget populære tur byder på. Den tager dig med til hovedparten af de største seværdigheder i Sydisland. En spændende, og for mange ukendt vej, fører os til Marardalur, ”Hestenes dal”, som ligger gemt bag mystiske klippeformationer.

 

På bløde græsstier rider vi til den smukke sø, Þingvallavatn. Vi besøger vikingernes urgamle tingsted, Altinget. Her kan man se hvordan jorden har bevæget sig og slået store revner. Rideturen går videre til de varme kilder ved Geysir, hvor Strokkur sender kaskader af varmt vand højt op i luften hvert 4. minut. Vi skal også se det smukke og majestætiske vandfald, Gullfoss.

 

Vi rider nu ind mod højlandet og har udsigt til den store gletsjer, Langjökull. Efter en ridetur over vidtstrakte lavaområder når vi til Þjórsá, som er Islands længste flod, og vi ser Þjófafoss (Tyvenes Vandfald). Ad snoede stier, gennem tæt birkekrat, når vi til foden af Hekla, som er en aktiv vulkan. Sidste udbrud var i år 2000. Vi rider langs vulkanen og nærmer os gården Fellsmúli, hvor vores ridetur slutter.

 

 

Afrejsedatoer 2012:
Afgang fra Vellir: 10. juni, 21 juli og 19.august
Afgang fra Fellsmúli: 27.juni 1. og 28. august

Pris fra kr. 15.510 pr person

 

 

Prisen inkluderer:

  • Fly København/Billund – Keflavik t/r
  • Bustransport Keflavik – Reykjavik t/r
  • Soveposeindkvartering i hytter, vandrehjem og pensionater (medbring sovepose samt håndklæde)
  • Fuld pension dag 2-8
  • 7 dages ridetur (5-9 timers ridning pr. dag)
  • Morgenmad den sidste morgen (på afrejsedagen)
  • Skatter og afgifter

 

Ikke inkluderet i prisen:

  • Aftensmad den sidste aften

 

 

Vi tilbyder også mange andre rideture af forskellig længde og sværhedsgrad.
Kontakt os og få tilsendt et ridekatalog.

 

 

 

 

 

Tid til en pause i den skønne og pragtfulde islandske natur

 

 

Vandfaldet Gullfoss i Island opleves undervejs på rideturen

 

 

North Travel | Sankt Olavs Allé 34 | DK-2630 Taastrup | Tlf. +[45] 24 89 21 13 | Rejsegarantifonden nr. 2113 | info@northtravel.dk