Eventyrlig og magisk decemberDecember er en magisk måned i Island. I den mørke tid elsker islændinge at gøre noget særligt ud af at pynte op med kulørte julelys og hele byen bliver som et eventyr. Det er ikke kun menneskene, der pynter op, også naturen sørger for at himlen er pyntet med fantastiske nordlys.
Hele 13 julemænd og deres mor, GrýlaIsland har ikke kun én, men hele 13 julemænd. De bor til dagligt i bjergene hos deres mor, Grýla, men til jul kommer de ind til byen for at deltage i festlighederne. De er ikke helt som andre julemænd, for de er både sultne og drilagtige. De har også hørt om al den gode julemad, der findes i Reykjavik i december måned!
Bål og fantastisk flot fyrværkeriNytårsaften i Reykjavik er et brag af en oplevelse. Når islændinge har spist deres nytårsaftensmad, samles de om store bål, rundt omkring i hele byen. Her mødes glade børn og voksne med naboer og venner. Måske synger de nogle af de sange, som alle har lært i skolen. Det er hyggeligt at stå ved det varme bål og sige farvel til det gamle år. Ved midnat begynder det enorme fyrværkeri. De islandske redningskorps i Island, står for størstedelen af fyrværkerisalget. Fortjenesten går til at støtte op om deres uvurderlige indsats, som udføres på frivillig basis. Det er noget islændinge sætter stor pris på og derfor bliver der købt rigtig meget fyrværkeri, til stor fornøjelse for alle, når det nye år skydes ind.
Julefrokost- og nytårstureNorth Travel tilbyder både julefrokost- og nytårsture til Island.
Vi har mange skønne udflugter om vinteren.
Forestil dig, at sidde i det dejlige varme vand i Den Blå Lagune og kigge op på stjernerne og nordlysene på himlen. Det er ubeskriveligt!
En superjeeptur på nordlysjagt, ATV-tur over det snedækkede landskab eller en heldagsudflugt til Den Gyldne Cirkel – der er masser af muligheder for at få en dejlig oplevelse i naturen.
|
|
|