Vulkanen Eyjafjallajökull og varme kilder i IslandIsland er et af de mest spændende lande i verden, hvis man vil kigge på vulkaner. Den 21. marts 2010 gik vulkanen Eyjafjallajökull i udbrud. Island har altid været kendt som kontrasternes land, ”Isen og ildens land”. På den ene side gletsjerne og isbræerne, på den anden side vulkanerne og de varme kilder. En rejse til Island er en uforglemmelig oplevelse. Her kan man se med egne øjne, hvordan jorden har set ud i tidernes morgen, inden mennesket blev til, skabt af de vulkanske kræfter.
Stadigvæk dannes og skabes der nyt land – tænk blot på vulkanøen Surtsey, der i 1963 dukkede op af havet syd for Vestmannaøerne. En rejse til Island er en rejse ind i fantasiens og barndommens verden, hvor vi i skolen lærte om Erik den Rødes togt fra Island til Grønland og vulkanen Hekla. Tag med og lad disse svundne tanker og drømme blive til en oplevelse i virkeligheden.
Dag 1Vi mødes i Kastrup lufthavn for indtjekning til Keflavik med Icelandair. Efter ankomsten til Keflavik kører vi til Den Blå Lagune – en af Islands mest berømte varme kilder, for at lade batterierne op. Turen går nu til Krísuvík, et sprudlende og kraftigt dampende getotermisk område, som består af utallige små varme kilder og boblende mudder kilder. Det er som om jordens indre har en masse ventiler her, hvor den kan slippe dampen løs. Videre går turen til Reykjavik forbi Kleifarvatn søen, som ligger midt i et facinerende, månelignende landskab. Vi indkvarteres på Fosshotel i Reykjavik.Om aftenen vil der være mulighed for at besøge Red Rock Cinema – The Volcano Show.
Dag 2Efter morgenmaden kører vi på en særdeles spændende heldagsudflugt i bus til den stadig aktive vulkan Hekla, som er den mest kendte af alle Islands vulkaner. Ved Leirubakki skal vi se en udstilling om Heklas historie med masser af billeder og lysshow. Her står en seismograf, som konstant overvåger rystelserne i Hekla. Moderne teknik af lyd og lys giver en livagtig oplevelse af lavastrømmen, som løber hen over gulvet. Inden vi drager videre, vil der blive serveret en let anretning i restauranten, som har en fantastisk udsigt til Hekla. Herfra kører vi til Thjorsardalur, hvor vi ser en rekonstruktion af en vikingegård, som blev begravet under aske i et af Heklas mange udbrud. Turen går videre til Gullfoss, Islands smukkeste vandfald og det berømte geotermiske område, Geysir. Vi skal opleve hvordan gejseren Strokkur sender kaskader af varmt vand og dampt helt op til 30 m i luften. Sent på eftermiddagen er vi tilbage i Reykjavik.
Dag 3I dag vil der være mulighed for at komme på en heldagsudflugt til de berømte Vestmannaøerne, hvor vi skal opleve ”Nordens Pompei” (ikke inkluderet i prisen). Fra Reykjavik tager det ca. 25 minutter med fly til Heimaey. Her skal vi køre i bus rundt og se de fantastiske lavalandskaber, skabt af det store vulkanudbrud i 1973. Alle husker hvordan den gamle vulkan pludselig efter 5000 års dvale gik i udbrud en kold januarnat i 1973. Heldigvis nåede øens 6000 indbyggere at komme væk i tide. Heimaey er den enenste beboede af Vestmannaøerne. Efter frokost (ikke inkluderet) vil der være mulighed for at komme på en times sejltur, en helt fantastisk og unik oplevelse. Ud på eftermiddagen flyver vi tilbage til Reykjavik.
Dag 4I dag skal vi besøge det store Nordiske vulkanologiske center i Reykjavik – Askja, hvor man holder øje med alle Islands vulkaner og en islandsk geolog vil fortælle og svare på spørgsmål om Islands geologi. Bagefter besøger vi Nordens Hus.
Tag med på denne anderledes og dejlige rejse til den forunderlige og skønne vulkanø. En oplevlese i særklasse!
Kontakt os for pristilbud
Inkluderet i prisen:
Tilkøb:
|
|