Periode: 8. – 15. august 20118 dage / 7 nætter
Dag 1: Ankomst til KeflavikTransfer via Den Blå Lagune til hotellet i Reykjavik. Eftermiddagen er på egen hånd og kan bruges til at udforske den lille metropol. Om aftenen er der fælles middag og møde med vores guider, som vil gennemgå programmet for de kommende dage. Her vil der være mulighed for at stille spørgsmål.
Dag 2: ATV – turen begynderEfter morgenmaden er der transfer til „Litla Kaffistofan“, en lille kiosk/ café, beliggende midt i ingenting på en højslette lidt uden for Reykjavik. Her står ATV 4-hjuls crosserne klar og turen kan begynde. Styrthjelme udleveres, men øvrigt udstyr og beskyttelsestøj skal medbringes.
Dag 3: Geysir til Hrauneyjar via Áfangaleið rutenVi spiser en god morgenmad og derefter starter vi vores maskiner. Turen går nu mod Hrauneyjar via den smukke rute kaldet „Áfangaleid“ ruten. Vores servicebil medbringer madpakker, som vi kan nyde undervejs. På vej gennem dybe kløfter og sort lava sand holder vi frokostpause og forstætter derefter til vores destination. Men inden vi når frem, skal vi først over 3 elve.
Dag 4: Området ved HrauneyjarI dag skal vi udforske det fantastiske område ved Hrauneyjar. Vi kommer til det spektakulære Lanmannalaugar med de smukke rhyolit bjerge i flotte farver. For de mest eventyrlystne vil der være mulighed for at bade i den naturlige varme bæk, hvor vandet kommer strømmende frem fra lavaen. En madpakke fra Hrauneyjar nydes i disse skønne omgivelser. Turen går nu til et kæmpe vulkankrater med en sø i midten, som kaldes Ljótipollur. Vi krydser flere elve på denne oplevelsesrige og spændende dag.
Dag 5: Hrauneyjar til ÁlftavatnEn af Islands mest spændende højlands ruter går forbi den berømte vulkan Hekla. Vi kører gennem smukke dale og krydser mange elve undervejs til vores næste destination, som er en hytte ved bjergsøen Álftavatn. Her kan vi fiske, og hvis vi er heldige og der er bid, griller vi vores fangst. Om aftenen skal vi hygge ved bålet og høre guiden fortælle spændende historier om trolde og elverfolk, som bor i dette område.
Dag 6: Álftavatn til Sydkysten via Fjallabaksleið rutenSidste etape af denne tur starter med en god morgenmad inden vi starter vores ATVer og kører afsted ad den såkaldte ”Fjallabaksleið“ rute. Dagens mål er Islands Sydkyst, hvor vores ATV tur slutter. Denne strækning er særdeles smuk. Vi kører langs foden af den berømte Eyjafjallajökull, som gik i udbrud 2010, med en indflydelsesrig askesky til følge. Turen går gennem mosbevokset lava og over flere elve for til sidst at slutte ved Restaurant Bláa Hafið, ved Islands spektakulære sydkyst. Her venter vores bus, som skal bringe os tilbage til hotellet i Reykavik.
Dag 7: Reykjavik på egen håndDenne dag er til fri afbenyttelse med tid til at tage på oplevelse, sightseeing, shopping eller i et af Reykjaviks mange skønne friluftsbade. Mulighed for at tage på hvalsafari fra havnen i Reykjavik eller på heldagsudflugt til f.eks. Snæfellsnes halvøen.
Dag 8: HjemrejseTransfer fra hotellet til Keflavik lufthavn med privat bus i god tid før afrejse til København.
Pris kr. 17.695 pr person
Inkluderet i prisen er følgende:
Ikke inkluderet i prisen:
Mulighed for tilkøb:
Forsikringer:
BEMÆRK:Denne tur stiller krav til fysisk formåen og udholdenhed. Tilbydes til kørestolsbrugere, som har den nødvendige styrke i overkroppen til at komme fra kørestolen over på ATV-crosseren.
Kontakt os og få nærmere oplysninger om oplevelsesturen i Island på ATV-crosser.
|
|